SPROGDOKTOREN MANDAG 26. NOVEMBER: HVORFOR SIGER MAN HUN OM SKIBE?

Hvorfor siger man hun om skibe?

En læser er sejlet ind i en maritim, grammatisk gåde.

Sprogdoktoren: Anders W. Berthelsen 

Det hedder et skib, altså intetkøn. Alligevel siger man tit ”hun” om et skib. Det undrer en læser, Allan Hejnfelt fra Odense. Han skriver:

- Hvorfor er skibe piger? Det har jeg prøvet at søge lidt om på internettet, uden dog at finde en gangbar forklaring, så her sætter jeg min lid til dig. En af de bedre forklaringer, jeg fandt, var dog, at det er fordi, de er dyre i drift og svære at styre.

Sprogdoktoren svarer: Det er korrekt, at det feminine stedord ofte bruges om skibe, både på dansk og engelsk. Jeg har således for nylig besøgt Titanic-museet i Belfast, hvor der på et skilt står: ”She’s going to sink, Captain!”

Dagbladet Politiken citerede i 2002 søfartsavisen Lloyd’s List for denne forklaring på den engelske brug af ”she” om et skib:

Græsk oldtid

”Det er svært at sige, hvornår skibe blev hunkøn. Ifølge dr. Ronald Hope, tidligere direktør for det britiske Maritimt Selskab, skete det allerede i den græske oldtid. Andre mener, at traditionen hænger sammen med indførelsen af galionsfigurer, der ofte er kvinder med flagrende gevandter og svulmende barm.”

Et skib er en brugsgenstand

Lloyd’s List besluttede samme år at skrive ”it” i stedet for ”she” om skibe:

Chefredaktør Julian Bray forsvarede beslutningen med, at det kan være helt i orden at omtale et smukt krydstogtskib som ”hun”, men at det vil være mindre passende for en gammel, rusten plimsoller.

- Skibsfarten er blevet en moderne industri. Skibe er brugsgenstande, der har handelsværdi. De har jo ikke en selvstændig karakter, hverken feminin eller maskulin, sagde Julian Bray.

Kaptajn George Foley fra Wales var bestemt ikke enig:

- At omtale skibe som intetkøn kan måske gøre feminister og bogholdere tilfredse. Men det er et tilbageskridt, som vil få blodet i kog hos søfolk på alle have, brummede kaptajnen.

Om forklaringen i Lloyd’s List holder vand, skal jeg ikke kunne sige. På dansk er både ”han” og ”hun” tidligere blevet brugt om sejlende transportmidler. I dag vælger danskerne mellem ”hun” og ”det”, når vi omtaler et skib.

Lampen hun blinker

I en billedtekst skrev dagbladet Politiken for nylig:

”For en måned siden sejlede ”Venta Maersk” fra Vladivostok. Nu er hun kommet til Nordsøen.”

Tidligere blev ”hun” også, blandt andet på fynsk og andre dialekter, brugt om ting og begreber, som grammatisk set er gamle hunkønsord.

På Fyn sagde man således: Lampen hun blinker. Jorden hun er ikke tjenlig endnu. Natten hun er lang.

I dag bruges ”hun” først og fremmest om mennesker og dyr af fysisk hunkøn - både på Fyn og i resten af landet.

10 ligheder

På internettet finder man 10 grunde til at omtale et skib som en hun. Ifølge hjemmesider, der absolut må være skrevet af mænd, er der følgende 10 ligheder mellem skibe og kvinder:

Begge må styres af en mand.

I ubevogtede øjeblikke overtager skibe og kvinder magten.

Hverken skibe eller kvinder tåler overbelastning.

Både skibe og kvinder skifter navn, når de skifter ejer.

Kvinder og skibe er i almindelighed dyre at rigge til.

Kvinder og skibe koster mere i underhold, end ejeren havde tænkt sig.

Kvinder og skibe kan trække en mand ned i dybet.

Kvinder og skibe må jævnligt males.

Kvinder og skibe bliver med årene vanskelige at styre.

Kvinder og skibe gør uforudsete ting, hvis man ikke lægger nok mærke til dem.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk