DON E´ JOURNAL ~ ARNESTEDET SØNDAG 11. FEBRUAR 2018

 

En flad fornemmelse

 

 

Hvis jeg havde været en lille, spinkel mand, ville man synes, det var synd for mig. Nu er jeg en stor, tyk mand, og så synes venner og bekendte, at det er morsomt: Jeg har mistet smags- og lugtesansen.

Om jeg drikker Bordeaux eller Ribena er ligegyldigt. Om jeg drikker øl eller kaffe er ligegyldigt. Jeg kan mærke, at øl er koldt og kaffe er varmt. Men jeg kan intet smage.

Om jeg spiser kalv eller fisk er ligegyldigt. Forskellig konsistens. Men ingen smagsforskel. Det betyder, at jeg kun spiser af sult og drikker af tørst. Smags-glæden er væk.

Det hele startede med en rædselsfuld forkølelse hen over jul og nytår. En af de der ulækre forkølelser, som alle kender. Selvfølgelig kunne jeg ikke smage noget som helst. Sådan er det med forkølelser. Denne her var ondartet. Jeg hostede og pustede næse, var utilpas – og ulækker – i et par uger. Så var det overstået.

Men hverken smags- eller lugtesans vendte tilbage. Og sådan er det stadig. I seks uger har jeg været afskåret fra at smage noget som helst. Det har jeg aldrig prøvet før – og det er direkte

humør-dræbende. For mig, men absolut ikke for venner og bekendte.

De finder det morsomt , at den, der laver mest mad (og spiser mest mad), som holder mest af vin (og drikker mest), ikke kan smage noget som helst. – Det er nok kronisk, jublede én af dem forleden.

Omgivelsernes gode humør skyldes, at de alle kan se, jeg ikke er ved at sygne hen. Det fortæller de mig gerne ved en hver lejlighed. De morer sig kun, fordi jeg "kan tåle det”. Hvor pokker ved de det fra? Det er meget muligt, at jeg rent fysisk ikke tager skade af at miste glæden over noget, der smager godt. Men på det mentale plan er jeg hårdt ramt.

Det er simpelthen en flad fornemmelse ikke at kunne smage eller lugte. Det gælder ikke alene mad og vin. Jeg kan heller ikke lugte brænderøg – eller duften af kaffe. Jeg kan ikke fornemme duften af fjord – eller duften fra en våd eng. Ingenting. Jeg mangler de oplevelser, der er i smag og dufte.

Og så er der noget fuldkommen ulogisk i det hele. Som overhovedet ikke giver mening. For i seks smagløse uger har jeg tilfældigt oplevet, at der er to ting, jeg kan smage. Bager Klitgårds havregrynskager og Landslagterens leverpostej.

Det er jo forrykt . Eksempelvis kan jeg ikke fornemme smagen fra Stryhns postejer, selv om de er kraftigere i smagen end Landslagterens blide postej. Og Klitgårds havregrynskager kan jeg smage, men ikke en langt mere kraftigt smagende kanelstang. Idiotisk.

Så når jeg har været til møde med inkluderet frokost, haster jeg hjem til Faaborg for at få fat på en havegrynskage, inden bageren lukker. Det er underligt. Og træls.

 

ARNESTEDET - Af Arne Mariager

Fra Fyens Stiftstidende, sektion Fyn,

søndag, 11. februar 2018