29-04-2018

FANDEN OG HANS PUMPESTOK

 

 

Af Iben Friis Jensen

 

 

 

 

-.

 

Kom forleden til at kritisere en mig ukendt Facebookbrugers danske sprog på Facebook.

Det skal man ikke.

For uanset hvor dårligt sprog, der præsteres, er der altid argumenter for, at det er godkendt. Af Dansk Sprognævn, af ordnet.dk, af mor og far, af Google og Fanden og hans pumpestok ... og hvad er det i øvrigt for et udtryk? Det stammer sandsynligvis fra en plat fordanskning af det latinske pumpa, optog, der var en del af dåbsritualet, og den forurettede Facebook-bruger kan derfor fint bruge netop den vending som bevis for, at det danske sprog til alle tider har indlemmet det ukorrekte og stemplet det som gængs talemåde.

Men sproget skal helst ikke afvikles, som i tilfældet på Facebook, hvor der blev reklameret for bedre kommunikation med udtrykket "starte op".

Den danske sprog er bestemt også en svær en, så vi danskere må vel regnes for særligt kløgtige, når vi lærer det allerede i etårsalderen.

Men som madmor for en italiener, der gerne vil lære dansk, opstår der konstant spørgsmål, jeg ikke kan besvare med andet end "sådan er det bare!"

Det gælder for eksempel skelnen mellem intetkøn og fælleskøn, som er langt mere ulogisk på dansk end på andre sprog, der mestendels har han- og hunkøn eller alle tre som på tysk, han-, hun- og intetkøn.

Hvem kan svare på, hvorfor ET krus er mere intetkøn end EN kop? Eller hvorfor er ET hus mere upersonligt end EN cykel? Hvad sker der med ET æsel fremfor EN hest? ET barn fremfor EN dukke?

Jeg ved det ganske simpelt ikke.

Eller hvorfor EN stol og ET bord? Er det mon, fordi jeg er i mere personlig kontakt med stolen, næh, det er jo sædet, ET sæde? Og så er der selve bordet, som sagtens kan være det samme, uanset om det er et morgenbord, frokostbord eller middagsbord.

Og som i øvrigt tager navn af funktionen: Spillebord, skrivebord, tegnebord, sofabord etc. Havebordet står i haven, køkkenbordet hører til i køkkenet, men modsat havebordet, som er beregnet til at sidde ved, er køkkenbordet en stående arbejdsplads, for her er skabe eller skuffer under.

Ikke så mærkeligt, at vores italienske veninde undrer sig over tandlægeboret, som man hverken spiser eller hygger sig ved. Hun kan jo ikke høre forskel, når det stumme D driller.

Dernæst hele miseren om den danske trykfordeling. Måske er der regler? Selv har jeg ingen idé om, hvorfor telefon har tryk på sidste stavelse og computer på anden. De er begge låneord fra engelsk.

Ferie og verden og Langeland og Rudkøbing og de fleste andre stednavne bortset fra for eksempel Vesterbrogade har alle tryk på første stavelse, men besked og hinanden og hurra har på anden. Så hvordan lærer man en udlænding at udtale korrekt, tænker jeg, da jeg i radioen hører en dansk forsker med tysk baggrund umiskendelig afsløre sin nationalitet - netop ved forkerte tryk.

En tredje, fjerde, femte anke mod at lære det danske sprog, er vores, danskernes, afsnuppede og afslappede tenderende sjuskede udtale. Vi har gjort vores danske modersmål til et kodet loge-sprog, som man skal være særligt indviet for at kunne forstå.

Jeg behøver bare at bruge sætningen fra den thurinske campingplads-ejer: "Våmææi" for at illustrere, at vi trækker ordene sammen, lader tilfældige bogstaver være stumme (D, G, H, J, N, P, R, T, V for lige at nævne nogen). Og vores udtale ligger i øvrigt langt, endog meget langt fra stavemåden. "Våmææi" betyder såmænd bare "Hvor mange er I".

Eksemplet er ikke særligt specielt. Så med ønsket: kaIhaderettigot, håber jeg på overbærenhed, når udlændinge, flygtninge, nye danskere etc. prøver at fremstamme noget på vort sprog. Sandsynligvis taler de mere korrekt dansk end os, egå?

 

PS Hvis du har en kommentar/mening til brevet, skal du klikke på overskriften med rød skrift - rul derefter ned til kommentarfeltet