15-04-2018

JEG ER AFHÆNGIG

 

 

Af biskop 

Tine Lindhardt, Odense

 

 

-.

 

 

Forleden stødte jeg på en avisoverskrift. "Facebook er designet til at skabe afhængighed".

 

Ordene kom fra Margrethe Vestager, den danske konkurrencekommissær i EU. Hun mener, at vi får en form for kick, når vi er på Facebook, fordi vi får likes og anerkendelse og opmærksomhed. Det kan vi godt lide, og så bliver vi hængende og altså også afhængige.

 

Ifølge flere eksperter handler det om dopamin, som er et naturligt stof i hjernen, der gør os glade. Det udløses, når vi mødes på nettet og deler ting med hinanden og ikke mindst, når vi får de andres anerkendelse for det, vi gør og siger. Det vil vi gerne have, og da vi kan få det på en nem måde på Facebook, bliver Facebook vanedannende og kan gøre os afhængige.

 

Afhængighed er altså noget skidt, kan man forstå på Margrethe Vestager og eksperterne.

 

Og det er meget forståeligt. I hvert fald når det er noget skidt, man er afhængig af. Piller, stoffer, alkohol - og nu måske også Facebook. Her kan det være nødvendigt at gøre sig fri.

 

Men er det hele sandheden? Er afhængighed generelt noget skidt?

 

Jeg er f.eks. meget afhængig af andres venlighed og overbærenhed og af, at der er nogen, der rejser mig op, når jeg er faldet og falder ved siden af.

 

Jeg er også afhængig af andres hjælp i de talrige situationer, hvor jeg ikke selv kan finde ud af tingene eller bliver syg. Ligesom jeg må tilstå, at jeg finder det direkte vanedannende at tale med andre mennesker. Det gør mig simpelthen glad, så jeg er ret afhængig af, at nogen vil tale med mig.

 

Ja, faktisk mener jeg, at afhængighed er et grundvilkår for det at være menneske. Vi er helt afhængige af, at der er nogen, som vil os det godt, som vil trække os fri, når vi sidder fast, og som i det hele taget vil give os af deres tid, deres nærvær og omsorg. Ellers går vi til som mennesker.

 

Vi er også temmelig afhængige af, at der er nogen, der indimellem siger os imod. Det gør os mere omgængelige - og man kan tit blive klogere af det.

 

Men vi har det ikke ret godt med at være afhængige. Vi vil hellere stå selv, være selvstændige og klare os selv. Det skal vi selvfølgeligt, så meget vi kan. Men det rokker ikke ved, at grundlæggende er vi afhængige af hinanden. Af hinandens hjælp og af at der er nogen, der vil os. Ellers bliver vi ensomme og udsatte.

 

Så lad os tænke os om, så vi ikke bliver afhængige af noget skidt. Men vi mister noget værdifuldt, hvis vi slet ikke vil kendes ved afhængigheden. For ligesom jeg er afhængig af andre, er de andre det af mig. Det giver mig både et ansvar og en forpligtelse, og også det synes jeg, er væsentligt at holde fast i.

 

PS Hvis du har en kommentar/mening til brevet, skal du klikke på overskriften med rød krift - rul derefter ned til kommentarfeltet