07-01-2018

VANDKANTEN. ER DET NU OGSÅ SÅ SYND FOR OS?

 

 

Af Vilja Lange, Ved Grotten 4, Assens

 

 

 

-.

Skal vi hjælpes og betragtes som hjælpeløse stakler, der lider under savnet af tivoli og strøgbutikskæder?

Er det så frygteligt, at vi bor, hvor vi bor? Den rådne banan, udkantsdanmark, vandkanten, provinsen uden gadelys, lysreklamer, trafikstøj eller fuldemandssnak døgnet rundt. Landdistrikter, landsbyer omgivet af skov, strand og bondeland. Skal vi ynkes? Skal vi ikke bare holde op med at klynke?

Kan det tænkes, at vi netop har fravalgt byens puls? Her – i udkanten, kan vi stadig se stjernehimlen, vi kan opleve naturens lyde, endda uden motorstøj, hvis vi er heldige og langt nok væk fra byernes herligheder.

Går vi rundt med et evigt savn, savnet af lys, støj og røg? Savner vi ”tivoli” i baghaven – helt her ude, hvor vi faktisk har en baghave, eller har vi truffet et fravalg? Er vi ikke en del, der frygter at byen flytter helt herud, at udkanten bliver så lille, at vi ikke længere kan være i fred for byernes puls?

Hvis vi har lyst til byliv, kan vi opsøge det, og gør det også ind i mellem, men hvad gør vi, hvis vi ikke længere har landlivet at vende hjem til? Hvis byernes ”herligheder” rent faktisk presses ud i landdistrikterne? Skal vi finde ødegårde i Sverige? Eller skal vi værne om det, vi har her?

Landet – udkanten er under hårdt pres. Der må være penge i ”skidtet”. På Borgen arbejdes der med tiltag, der kan gøre udkanterne mere rentable! I kommunerne prøves ”grænser af” – grænser for, hvor lidt der skal passes på vandkanten, og hvor mange penge der kan falde i kommunekasserne, hvis der må bygges og tivoliseres helt ned til strandkanten, hvis sommerhusområderne – til glæde for de naturhungrende byboer, kan udvides, hvis bare flere mennesker ville flytte herud, så ville alt være godt? Hvis bare der fandtes det lille hus på landet inde midt i byen.

Danmark er et meget lille land, hvis der også i fremtiden skal være fri himmel for os i udkanten, os i landkommunerne, så skal byboerne helst ikke komme herud i alt for stort antal. Hvis naturen skal opleves som natur, skal der ikke være alt for mange kiosker, badelande, motorbåde, asfalterede veje og gadelys, er det meget svært at forstå? Måske for en ægte bybo, men jeg er sikker på, at de fleste der bor her, bor her, fordi de har tilvalgt landlivets herligheder.

Når en ejendom er til salg ” i landlige omgivelser”, er det ikke synd for sælgeren, tværtimod, det er et stort plus, og kan blive en sjælden vare, før vi aner det.

Hurtigt internet? Bedre veje? Tæt på en skole? Gadelys? Butikscenter? Plejehjem? Turistcenter? Lægehus? Bibliotek? Koncertsal? Svømmehal? Erhvervsliv? Pas på med, hvad du ønsker dig - det kunne jo gå i opfyldelse!

 

PS Hvis du har en kommentar/mening til brevet, skal du klikke på overskriften med rød skrift - rul derefter ned til kommentarfeltet