17-12-2017

MORGENSTUND MED MÅLERMAND

Af: Jesper Mads Eriksen

Årgang 1963. Ansat på Fyens Stiftstidende siden 1989. 

 

 

-.

 

Hjemme hos mig og de andre beboere i Ejerforeningen Christiansgade 9-11 får vi hvert år i december læst varme af. Det er egentlig meget godt, for jeg er sparsommelig og ikke kuldskær, så varmemåleraflæserens besøg er de indledende øvelser til, at jeg skal have nogle penge tilbage engang i det nye år.

Alligevel kommer besøget som et irritationsmoment hvert år. Først og fremmest fordi jeg roder. Ikke mindst her om vinteren, hvor jeg næsten aldrig er hjemme i de lyse timer og ser støvet og edderkoppespindene i krogene. Og hvor jeg ikke altid får taget mig sammen til at gå ned i containeren med de gamle aviser. Og hvor stakkene af de bøger, jeg er bedre til at købe end til at smide ud eller give væk, er vokset ukontrollabelt.

Så det er samme cirkus hvert år. Aftenen før målermandens besøg render jeg rundt i panik og fjerner det værste rod. Jeg ved, Brunata-manden vil tænke sit, når han ser mit rod, men jeg vil ikke have, at han skal tænke sit alt for voldsomt.

Meddelelsen fra Brunata om, at deres målermand vil komme på besøg, har i de nu 16 år, jeg har boet i min lejlighed, altid lydt på, at han vil være der mellem klokken 7.30 og 9.30 på den givne dato. Og i år var ingen undtagelse.

Da jeg bor på første sal i nummer 9, og da alle målermænd uden undtagelse er begyndt i nummer 9 og har arbejdet sig fra stuen og op, har jeg altid været blandt de første til at få besøg. Hvert eneste år har målermanden med en målermands præcision besøgt mit rod og mine radiatorer inden klokken otte, hvor jeg har taget imod ham iført hjemmedragt værende klar til at hoppe i morgenbadet bagefter, og alt har været godt.

Men dette års målermand var anderledes. Han begyndte i nummer 11. Og tog opgangene oppefra og ned. Så pludselig var jeg en af de sidste. Da han endelig bankede på hos mig, havde jeg rendt hvileløst rundt i fem kvarter, og det var blevet lyst, hvilket ikke bidrog til hverken rodets eller min hjemmedragts æstetik.

Jeg kom for sent i bad, for sent på job, livet er bare hårdt, og når jeg får varmepenge tilbage, så bliver de bare modregnet det faste beløb, jeg betaler til fællesudgifter, og det føles ikke rigtig som at få penge tilbage.

Med andre ord: Klynk og luksusproblemer fra middelklasse-manden, som fluks gør afbigt fra sin hældene vand ud af ørerne ved at give et bidrag til "Fyn hjælper Fyn". I andre må gerne gakke hen og gøre lige så.

 

PS Hvis du har en kommentar/mening til brevet, skal du klikke på overskriften med rød skrift - rul derefter ned til kommentarfeltet