26-11-2017

MORGENTANKER: ER LIVET SNART TIL ENDE?

 

 

 

 

 

 

 

Finn Wagner, Bækkevej 17, Heden

-.

Hver morgen går hunden og jeg til postkassen og henter Stiften og den landsdækkende avis, jeg også holder.

Underligt nok finder jeg dødsannoncerne interessante, og jeg tænker, at der kommer en dag, hvor jeg også annonceres død.

Mange af mine kære er døde, flere søskende og mine gamle forældre, jeg nu har overlevet i mere end 10 år. En del venner er også borte.

Tårerne kommer også lidt frem, når jeg tænker tilbage - gjorde jeg nok ved mine kære, var jeg nærværende nok. Var der problemer imellem os, var jeg så den tilgivende? I mit lange liv taler jeg ikke højt om de mange fejl, jeg har gjort, og forhåbentligt bedømmes jeg også for de gode ting. Alligevel var der mange ting, jeg kunne have gjort bedre.

Jeg var arbejdsnarkoman og meldte ofte afbud til venner og familie. At tjene penge var en urimelig last, jeg havde. De dyre ting, jeg kunne købe, finder jeg i dag ligegyldigt, socialt nærvær havde været bedre, men nu er det for sent. Delvis.

Mine børn og børnebørn tænker jeg hver dag på - de smerter og besværligheder til livet er åbenbart arveligt.

Stafetten er gået videre, som jeg sagde til min yngste søn ved en rund fødselsdag. Et barnebarn var superdygtig i skolen og bliver læge om få år, et andet barnebarn gider ikke skolen, og ender han som kontantmodtager i livet? Jeg er sat ud på sidesporet, skal ikke blande mig, men jeg elsker jo dem alle lige meget.

Nu er morgenkaffen drukket, og snart er hunden og jeg på vej til marken, hvor den besørger, og på hjemturen ”snakker” vi sammen, og den forstår alt. Menneskets bedste ven.

 

PS Hvis du har en kommentar/mening til brevet, skal du klikke på overskriften med rød skrift - rul derefter ned til kommentarfeltet