19-11-2017

MIN BARNDOMS GALLUPTAL

For omkring 50 år siden, var jeres klummeskriver sammen med mormor med til at finde de rigtige Galluptal

 

Jesper Mads Eriksen, Fyens Stiftstidende, jm@fyens.dk

 -.

Forleden havde vi på fyens.dk en lille historie om en grum tricktyv, der - heldigvis forgæves - forsøgte at tilnarre sig adgang til et hjem på Ternevej ved at foregive at komme fra Gallup.

Denne historie ramte en nostalgisk nerve hos jeres klummeskriver, der i fjerne barndomsår kom en del i forskellige odenseanske hjem som en slags deltager i gallupundersøgelser.

Jeg boede praktisk taget hele min barndom hos min mormor og morfar, og det var, som hjem nu var i hine tider, et sted hvor morfar passede sit arbejde, og mormor passede hjem og den håbefulde pode, som i dag skriver disse ord.

Min mormor havde dog en vis trang til at leve på en større fod, end hun havde sko til, og i perioder supplerede hun hustandens indkomst ved at arbejde for Gallup. Og i nogle år i min førskoletid var jeg af og til med hende på job.

Hvis man i dag googler analyseinstitutter i Danmark, kommer der de første 30 navne frem, men dengang for omkring 50 år siden, var der mig bekendt kun to: Observa og Gallup. Sidstnævnte var den store spiller. Så stor, at ord som galluptal og gallupundersøgelse står i den danske ordbog. En ære Observa aldrig opnåede. Så vi var på vinderholdet, mig og mormor.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, hvad min mormor spurgte borgerne om. Men det var besøg, der tit varede halve timer, og mens jeg blev udstyret med slik og sodavand af de venlige borgere, gik min mormor i gang med at spørge ud fra lange lister. Jeg tænker, at min mormor var med til at hjælpe vor tids guddom, markedet, med at finde ud af, hvordan det skulle agere i forhold til forbrugerne. Imens hun, uden nogen gjorde anskrig, satte ild på en cerut af mærket Lady.

I dag foregår den slags analyser vist mest på nettet og pr. telefon - ikke ved hjemmebesøg. Så det var nok et dårligt valg af dække, tricktyven forsøgte hos beboeren på Ternevej, som da også snarrådigt afværgede den falske gallupmands gedulgte forehavende ved at spørge efter legitimation.

Jeg har ingen erindringer om, at min mormor skulle vise noget som helst for at komme ind i de forskellige hjem. Samfundet var nok mere tillidsfuldt dengang. Eller måske hjalp det med til at åbne dørene, at min midaldrende mormor havde en troskyldig, lyshåret pusling med på slæb.

Det var måske endda en idé at videregive til tricktyve, om jeg (forhåbentlig ikke) måtte have sådanne blandt mine læsere, at huske at tage et lille barn med, næste gang de forsøger at udøve deres udåd.

 

PS Hvis du har en kommentar/mening til brevet, skal du klikke på overskriften med rød skrift - rul derefter ned til kommentarfeltet