08-10-2017

MORGENTUR I VENSTRE SIDE ...

Min gang i Byen

 

Journalist Jesper Mads Eriksen, Fyens Stiftstidende

 

.

Jeg kan lide at gå i venstre side af vejen. Der er ikke noget politisk i det, det er bare fordi, at så går jeg i modsat retning af cyklisterne og kan se deres ansigter. Det har også noget, men ikke kun, med æstetik at gøre. For som så mange andre mænd før og efter Poul Henningsen (PH) er jeg betaget af de flygtige glimt af cykelpiger med deres nikkelstyr, hvis man altså stadig laver cykelstyr af det metal.

Men der er mere i det: Alt andet lige er jeg mellemfornøjet om morgenen. Det plejer at fortage sig lidt op ad dagen, hvor jeg opdager, at ikke alting er meningsløst. Det er et vilkår, det er sådan det er, og det lever jeg med. Disse morgener går jeg også i venstre side af vejen, og ser på de modkørende cyklister - og bilisterne i endnu flygtigere glimt for den sags skyld. Og jeg ser på dem og tænker: Hvad nu hvis jeg var dem.

Jeg ved godt, at det kan jeg ikke blive, men tanken er der, og måske kan jeg blive dem eller ligesom dem i et nyt liv, hvis man tror på den slags. Jeg ser på dem og tænker på, hvad de mon er på vej til. Mange af cyklisterne ligner studerende, og jeg vil gerne blive dem og lære noget spændende. Jeg vil gerne være ung igen og have et liv fyldt med muligheder foran mig. Især hvis jeg kunne undgå at begå en hel masse fejl, som jeg begik, da jeg var som dem.

Men så tænker jeg på fremdriftsreformer og taxameterordninger og bliver alligevel lidt loren.

I stedet falder blikket på mænd i store biler. Alene i store biler. Og jeg drømmer om store biler. Men så kører de mod ensretningen i Frederiksgade og er, som mænd i store biler er flest, og sådan vil jeg ikke være, og jeg er alligevel også alt for dum til at finde ud af at håndtere at have magt.

Så kommer bus 110 forbi. Til Assens via Haarby. Og lige præcis der vil jeg gerne være. Ikke som buschauffør, for det er, tror jeg, er utaknemmeligt job. Men som passager. For hvis jeg var der, så ville jeg være på vej i det sommerhus, som den sære og til tider hårde skæbne har placeret i min turban. Jeg ville være på vej i sommerhus og ikke mod endnu en dag i konkurrencestatens hamsterhjul.

Men så er det, at den protestantiske arbejdsmoral melder sig, for hvor er glæden ved at tage fri og i sommerhus, hvis ikke der er noget at tage fri fra?

Og således bliver jeg heller ikke nogen anden noget andet sted i denne omgang, men går videre i venstre side på vej til at passe, hvad der nu skal passes.

PS Hvis du har en kommentar/mening til brevet, skal du klikke på overskriften med rød skrift - rul derefter ned til kommentarfeltet